Rosengaarden- Det lille mødested med den personlige serviceSådan bor I på Rosengaarden: Midt i den sydfynske natur ligger Rosengaarden omgivet af strand, skov og marker. Den trelængede gård fra 1897 er i de seneste år blevet nænsomt renoveret og indrettet således, at den i dag danner den ideelle ramme om dit møde- eller konferenceophold. Jeres møde eller konference foregår i den ene af gårdens længer. På førstesalen er der indrettet et stort mødelokale med tilstødende opholdsstue og direkte udgang til terrasse med udsigt over det fynske ø-hav. VærelserSom gæster på Rosengaarden Kurser & Møder bor I i en separat længe af gården, som er nænsomt istandsat og rummer alle moderne faciliteter. Møde- og konferencelængens opholdrum er velindrettede og lyse, og de egner sig fortrinnligt til at slappe af mellem møderne. Der er naturligvis trådløs internet over alt på ejendommen, så det er muligt at sætte sig til rette i en blød sofa med den bærbare på skødet. Rosengaardens værelser er indrettet med omtanke for afslapning. De er lyse og venlige, og fra alle værelserne er der udsigt til enten en frodig rosenhave eller til marker med fredeligt græssende heste. Flere af værelserne har direkte udgang til en vestvendt terrasse, hvorfra I kan nyde solnedgangen. I tilknytning til værelserne er tre store badeværelser med behagelige og store brusekabiner. Alle badeværelserne opvarmes året rundt via solvarme, så de er lune og dejlige at opholde sig i. Har man brug for køkkenfaciliteter er der i stueplan et stort køkken/alrum, hvor også de daglige frokoster og middage indtages. Køkken/alrummet er indrettet med fuldt køkkenudstyr og med hvad dertil hører af hårde hvidevarer. Efter en lang dag i mødelokalet - eller efter en gåtur langs stranden - er det oplagt at slappe lidt af i den store stue på første sal, hvor der er tv, dvd-afspiller, musikanlæg, bøger, magasiner og et udvalg af dvd-film. Der er en fantastisk udsigt til vandet og landskabet fra stuen, som også har udgang til en skøn tagterrasse. Rosengaarden Kurser & Møder er indrettet specielt til grupper mellem seks og 12 deltagere, som ønsker 100 procents ro under opholdet. |
|
|


